Spørgsmål
Praktiske spørgsmål om iltbehandling i hjemmet
Hvordan får jeg nye iltflasker eller iltbriller?
Du har to muligheder:
1. Bestil online under sektionen "Bestilling" på vores hjemmeside, eller
2. Ring til os for at afgive din ordré telefonisk på 44 92 35 44
Vær obs. på vores åbningstider, mandag - torsdag kl. 8:30-15:30, fredag kl. 8:30-15.00.
Hvordan holder jeg min iltslange og næsebrille ren?
Rengør dagligt næsebrillerne (kanylerne) på din næsebrille med en fugtig klud. Hvis slangen (tubing) er snavset på ydersiden, rengøres den ligeledes med en fugtig klud. Anvend pH-neutralt, uparfumeret sæbevand (undgå sæber, der indeholder olie eller alkohol).
Kan jeg komme ud og rejse når jeg bruger ilt?
Ja, det kan du godt. Ring til os i god tid, så hjælper vi dig med udstyr til rejsen.
Hvad gør jeg hvis min iltkoncentrator går i alarm?
Tjek først om der er blevet slukket for strømmen, eller om der er et knæk på slangen.
Ring dernæst til os, hvis det ikke løser problemet på 44 92 35 44.
Min stationære iltkoncentrator virker ikke - hvad gør jeg?
Hvis apparatet ikke starter eller ikke leverer ilt, bedes du gennemgå følgende punkter:
- Tjek Strømforsyning: Sørg for, at den stationære koncentrator er tilsluttet direkte til en stikkontakt i væggen og ikke til en forlængerledning eller strømskinne. Strømskinner kan forårsage udsving i strømforsyningen.
- Tjek Indstillinger: Kontroller, at koncentratoren er tændt, og at den ordinerede iltflowhastighed er indstillet korrekt.
- Tjek næsekateter i et glas vand: Hvis der kommer bobler leverer din koncentrator iltflow
- Tjek Ventilationsåbningen: Sørg for, at indsugningsåbningen er fri. Apparatet skal stå mindst 20 centimeter væk fra gardiner eller lignende genstande.
Hvis koncentratoren stadig ikke fungerer trods ovenstående fejlfinding, bedes du kontakte vores kundeservice på 44 92 35 44.
Min bærbare iltkoncentrator virker ikke - hvad gør jeg?
Hvis apparatet ikke starter, selv efter du har trykket på tænd/sluk-knappen, skal du gøre følgende:
- Tjek Batteri: Fjern batteriet fra apparatet, og sæt det i igen. Kontroller forbindelsen mellem batteriet og koncentratoren.
- Tjek Strømtilslutning:
- Slut apparatet direkte til stikkontakten i væggen ved hjælp af den korrekte strømledning.
- Sørg for, at strømledningen er korrekt forbundet til både din bærbare koncentratoren og stikkontakten.
- Hvis ingen indikatorlampe (en lille grøn lampe til højre for displayet) lyser, skal du kontrollere, at stikkontakten virker korrekt ved at teste med et andet elektrisk apparat (f.eks. en lampe).
- Tjek Flowhastighed: Kontroller, at den ordinerede iltflowhastighed er indstillet korrekt.
Hvis problemet fortsætter, bedes du bruge din stationære koncentrator og kontakte vores kundeservice på 44 92 35 44.
Kan jeg få tilskud til min eludgift for brug af iltkoncentrator?
Ja, det kan du.
Din iltinstruktør kommer og aflæser elforbruget på dit iltudstyr fire gange om året. Vi oplyser dernæst forbruget til Regionen, som indbetaler tilskudet til din Nemkonto. Tilskudet indbetales typisk af Regionen i næstkommende måned.